Sælge - skal/skal ikke {{forumTopicSubject}}

Det er s'Gu' ikke nemt, nej det er ej.

På den ene side er det jo piv-synd at gå af med det gamle bras. Jeg har trods alt kørt rundt på det gamle bæst i... wait for it... 11 år!
På den anden side er pladsen begrænset, og Kreidleren lever bare ikke op til mine lyster og forventninger.

Jeg er træt af den for lave frihøjde, fordi det snart kræver et nyt støtteben (igen!), efter det har skrabet mod asfalten og fået så mange tæsk den vej.

Forleden, da jeg skulle på arbejde, blev jeg passet op af en af mine kolleger på pladsen. Han havde åbenbart fulgt mig det meste af vejen hjemmefra.
Han ville vide, om jeg var klar over, at Kreidleren slog gnister, når jeg kørte gennem svingene.
Et af svingene må kaldes en "højhastighedskurve", idet vejen er bred nok til, jeg kan forcere svinget uden at bremse, og jeg befinder mig ved ind-/udgang af svinget mindst 2m fra midterstriben ved 95km/t, og apex ca. 30-40cm fra kanten.
Her var min kollega (kører Suzuki VS800) taget farten af, fordi han troede, at gnisterne betød, jeg var ved at vælte.

Det er ikke så meget kræfterne, jeg savner - det er sekundært - men uanset hvor mange kroner, man poster i så lille en maskine, så forandrer den sig ikke. Den vil altid være en tunet knallert.

Jo, jeg savner noget med mere riv i, og i princippet kunne jeg smide 10.000kr i et alvorligt motor-projekt (rundt regnet 95ccm og vandkøling) og så er 15-20HK en reel mulighed. Det medfører også en tophastighed på den farlige side af 120km/t, ubesværet. 20HK er faktisk nok til, teoretisk, at passere 140km/t.

Ulempen er til gengæld, at stel, bremser og hele styregeometrien ikke er beregnet for hastigheder på den side af 100km/t (nej, dét er de ikke!), og så skal jeg reelt brænde et hav af timer af på at forstærke stellet (især bagenden, som er alt for let og aaaaalt for blød).

Jeg er ikke på jagt efter en plastic-raket, fordi fart er ikke mit personlige rush - enhver idiot kan dreje håndtaget i bund.
Jeg ønsker at holde fast i slut-70erne/start-80erne og allerhelst noget et-benet (bl.a. Yamaha SR500), som for den æra er relativt stabilt og til at få stumper til.

En af mine overvejelser er dog en plastic-satan - nemlig en Yamaha RD350 YPVS. Den vejer ikke alverden og er relativt let at have med at gøre, rent mekanisk. Omvendt ved jeg, at som min kørestil har udviklet sig, vil den kræve et heftigt eftersyn eller en decideret motorrenovering efter hver sæson.
Deraf kan man også udlede, hvorfor jeg ikke er gået over til noget større og hidsigere - jeg lever med håndtaget i bund, hver gang chancen byder sig. I bil er det lidt anderledes - den må godt få lidt frisk kørsel, men jeg er ikke i nærheden af at køre ræs.

Kreidleren er bare kørt helt ud - jeg kan ikke vride bedre køreegenskaber ud af den, uden det koster frihøjde. Den er i forvejen sænket 2cm foran og 1,5cm bagtil + jeg kører med smalle, lave Metzeler-dæk i en næsten latterligt blød compound.
Jo, jeg kan smide ~1.500kr efter et sæt special-tilpassede støddæmpere fra Hagon, som nok vil holde de næste 50 år, men altså...

Et eller andet sted er jeg s'gu' bange for at passere grænsen for, hvad den reelt kan. Forstået på den måde, at jeg får alt trimmet til sidste detalje, og så giver fysikken simpelthen op.
Selv i en bil er det ingen spøg at køre galt med 90km/t - forestil jer en knallert, som i korte træk bare bøjer på midten ved den hastighed!

Som sagt, jeg kan sagtens opgradere lidt hist og her, men efterhånden er jeg ude i yderpunkterne, hvor jeg risikere at fremkalde stellets svagheder.

Jo, man kørte knallert-cross, tt-race og roadracing, men det var ikke på 100% gademaskiner. De var bygget om på forskellig vis, og med div. forstærkninger - tro mig.

Spørgsmålet er så, hvad fanden man kan sælge den gamle satan for? Især med den stak tuningsstumper, jeg har liggende. Jeg er åben for bud, men jeg sælger ikke hvad som helst til hvem som helst.