skræmmende læsning {{forumTopicSubject}}

Det er skræmmende læsning, der kommer ud af den webbaserede katastrofeberegner, når man i videnskabens navn overfører konsekvenserne af et meteornedslag på et Danmarkskort - eller snarere et Europakort. Ingeniøren|net har gjort forsøget.

Det er de tre amerikanske forskere, Robert Marcus, H. Jay Melosh og Gareth Collins fra Universitetet i Arizona, der har skabt katastrofeberegneren. Målet med katastrofeberegneren er ifølge ekspert i kraterdannelse efter meteornedslag på University of Arizona, Jay Melosh at hjælpe forskere videre med deres forskning og journalister med at rapportere om risikoen ved meteornedslag, siger han til Space.com.

Og faktisk ligger der temmelig komplicerede beregninger bag, som i den kommende tid vil blive offentliggjort og revideret efterhånden, som forskerne får kritik af deres kollegaer.
Da en meteor ramte København ``
En meteor er et legeme af sten eller jern som fra himmelrummet kommer ind i jordens atmosfære og viser sig som en ildkugle eller stjerneskud. En meteorit er et meteorlegeme, der falder ned på Jorden. En asteroide er en af småplaneterne især mellem Mars og Jupiter. En komet er en vandrestjerne bestående af tågehylster, kerne og hale. ``
Men lad os prøve katastrofeberegneren på Danmark. Vi tager en ordentlig en - en meteor, der svarer til den, der i sin tid måske var skyld i, at dinosaurerne uddøde.

En meteor af denne størrelse ramte det østlige Mexicos Yucatan halvø for 65 millioner år siden og havde en diameter på 15 km.

I katastrofeberegneren indstiller vi afstanden fra nedslaget i København til 320 km i første omgang, så vi får Bornholm samt Vest- og Nordjylland med. Meteorens fart indstilles til 17 km/s der ifølge beregneren er typisk for asteroider ved sammenstød med planeter og en indfaldsvinkel på 45 grader.

Det er godt nok ikke tit, at sådan en sten rammer Jorden. Ifølge beregneren kun én gang hver 250.000.000 år, men lad os nu se.
Død og ødelæggelse
Krateret efter nedslaget har i sig selv en radius på 95 km. Det betyder at hele Sjælland, Møn, det nordlige Falster og Langeland samt østlige Fyn er væk.

Men her stopper det selvfølgelig ikke.

10,76 sekunder efter nedslaget kommer varmebølgen - eller en fireball, som den kaldes - en brændende varm tåge, der kan ses så langt væk som i Randers, Horsens og på Ærø og Bornholm.

Inden for dette område dvs. i Østjylland, på Fyn, Lolland, Falster, Bornholm og Samsø m.fl. vil tøj, træ, træer og græs øjeblikkeligt bryde i brand.

Skulle nogle personer være så uheldige at være udenfor, når det sker, vil de få tredjegrads forbrændinger over hele kroppen.