Historien om Lea {{forumTopicSubject}}

Lea havde altid været lidt gennemsigtig. Når hun legede ude i haven, var det som om at man kunne skimte træerne og blomsterne igennem hende, når hun løb forbi. Det var selvfølgelig ikke noget, at Lea selv havde lagt mærke til. Og det var heller ikke noget, at der blev snakket om, for det var ligesom lidt for mystisk til at hendes mor og far turde sige det højt.

Lea boede i et hus, der lå præcis midt mellem en skov og en sø. Hun boede sammen med sine forældre og sin stribede kat, der hed Magnus. Magnus skulle have været en hest, i hvert fald hvis man spurgte Lea. Huset var gammelt, men der var en stor have. Lea kunne bedst lide blommetræerne. Blommetræerne havde de smukkeste blomster om foråret, og de bedste blommer om efteråret.

Det var nede ved sveskeblommetræet at Lea første gang så en alf. Hun vidste bare ikke at det var en alf. Lea var kravlet op på sin yndlingsgren, hvor hun sad og ventede på at blommerne skulle blive modne. Det krævede ret meget tålmodighed, og derfor havde Lea taget sin yoyo med. Lige pludselig opdagede hun, at der var én – eller noget – der sad på grenen ved siden af. Det var et lille menneskelignende væsen, cirka på størrelse med en blyant, og også ligeså tyndt. Og det havde vinger.

Alfen opdagede ikke at den var opdaget. Den var fuldstændig besat af yoyoen, der for op og ned igennem luften. Lea kikkede længe på alfen. Først da hun holdt yoyoen stille, kikkede alfen op på hende, spærrede øjnene op, og skød afsted fra grenen som en pil.